Den gode rekruttering

For mig er en god rekruttering at have tid til at fordybe mig i en opgave og virkelig forstå mine kunders behov, forretning og kultur, og dernæst matche de rette kandidater hermed, således at der er basis for en lang og gensidig udvikling.

Om mig

Jeg har arbejdet som headhunter siden 2016. Jeg har ikke et specifikt industrispeciale, for jeg tror på, at de fleste virksomheder ofte finder løsninger på deres udfordringer ved at kigge udenfor deres egen snævre industri og skele til andre typer af virksomheder, der har været igennem en lignende udvikling.

Mit fokus er derfor snarere på jobfunktioner. Jeg har igennem årene løst flest opgaver indenfor marketing og kommunikation samt beslægtede kommercielle roller, der bidrager til virksomhedernes forretningsmæssige udvikling.

Med en baggrund fra mediebranchen og rådgivningsvirksomhed, har disse to industriområder helt naturligt udgjort en stor del af de rekrutteringer, jeg har gennemført.

Jesper Christiansen