Business Development Manager til MineTilbud

På vegne af MineTilbud søger vi en ambitiøs Business Development Manager, der har lysten og drivet til at identificere og udvikle nye forretningsmuligheder på MineTilbud domænet.

Om MineTilbud og North Media

MineTilbud sørger i dag primært for, at detailhandlens digitale tilbudsaviser og kataloger bliver gjort tilgængelige for forbrugeren, men den position bliver nu suppleret med en BtB-vendt SaaS platform, der uanset virksomhedsstørrelse muliggør en effektiv produktion og distribution af medieindhold på tværs af både analoge og digitale formater.

MineTilbud er en del af North Media, der er en børsnoteret koncern, som skaber og udvikler volumenforretninger med fokus på platforme og services, der gør hverdagen lettere for de danske forbrugere. North Media A/S har overordnet set seks større forretningsområder:

FK Distribution sørger for, at detailhandlens tilbud når frem til forbrugernes postkasser, mailbokse eller smartphones, og husstandsomdeler også lokalaviser i hele landet. På BoligPortals platforme finder udlejere og boligsøgende hinanden, og i OFIR forbindes arbejdsgivere og jobsøgere. Endelig giver Bekey’s digitale nøgler hjemmepleje, hjemmeleverandører og andre adgang til aflåste opgange og private hjem. Og for nyligt blev SDR - som er FK Distributions pendant i Sverige - opkøbt af North Media.

Og derved leverer man kunder til sine kunder.

Fælles for forretningsområderne er også, at de håndterer store volumener ensartet, hurtigt, sikkert og til lav enhedspris. North Media optimerer konstant virksomhederne, så man kan udnytte disse skalafordele bedre, og med et data- og teknologidrevet afsæt udvikles nye produkter og aktiviteter for at styrke tilbuddet til kunderne.

North Medias virksomheder er markedsledere – nummer et eller to i deres respektive branche – og faciliterer titusindvis af transaktioner hver uge. Med så mange kontaktpunkter, kan man rådgive sine kunder om, hvordan de skræddersyr deres aktiviteter, så de når de målgrupper, hvor effekten er størst.

Om stillingen

I stillingen vil du få selvstændigt ansvar for at etablere nye BtB kunderelationer. Det gælder både udvidelse af den nuværende kerneforretning og udvikling af en BtB-vendt SaaS platform.

Du er en vigtig brik i MineTilbuds salgs- og driftsorganisation med reference til den Kommercielle Chef/CCO Brian Andersen. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Søborg.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Udarbejde go-to-market strategi for salg til nye kunder og digital eksponering
  • Tilrettelægge din salgsindsats og gennemføre salg af digitale løsninger gennem en rådgivende og værdiskabende tilgang
  • Opsøge nye markeder, booke og afholde kundemøder samt forhandle aftaler
  • Deltage aktivt i salgsrelaterede kampagner overfor nye målgrupper og kundesegmenter
  • Sikre opnåelse af salgsbudget og dokumentere i vores CRM system

Gennem rådgivning om MineTilbuds digitale produkter og ydelser, skal du medvirke til at optimere kundens markedsføringsspend, og herigennem sikre kunderne en effektiv og lønsom kommunikation med de danske forbrugere.

MineTilbud sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion til virksomheden og produkterne.

Din profil

Du er en udpræget kommercielt indstillet person, der brænder for at skabe Du er en udpræget kommercielt indstillet person, der brænder for at skabe nysalg og opbygge relationer. Du er struktureret og arbejder systematisk i forhold til de mål, du har sat sammen med den Kommercielle Chef/CCO. Du forstår, hvordan forskellige kanaler spiller sammen, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med salg af digitale løsninger, allerhelst SaaS løsninger.

Jobbet er for dig der:

  • Går målrettet efter et salgsjob i en resultatorienteret virksomhed, hvor der er plads til at udvikle sig
  • Er en igangsætter, er vant til at drive pipeline og trives i en udadvendt rolle. Er stærk til forhandlinger med gode forhandlingsevner
  • Har forretningsforståelse og forstår at arbejde struktureret i CRM-systemer
  • Formår at sætte sig i kundens sted, så MineTilbuds løsninger opfylder kundens behov
  • Er udadvendt, empatisk og tillidsskabende og ikke bleg for at ”sparke døren ind” ved at være rådgivende og værdiskabende i din indgang til salgsdialogen
  • Er en stærk kommunikator både skriftligt og verbalt
  • Er ihærdig, loyal og struktureret
  • Er ansvarlig, proaktiv, lyttende, positiv og kan arbejde selvstændigt

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736