Digital Marketingchef til Ofir

På vegne af Ofir søger vi en person, der har den digitale marketingværktøjskasse i orden og har en bred viden om digitale markedsføringsdiscipliner. Ofir arbejder datadrevet og derfor kræver stillingen, at du har en god solid erfaring fra en stilling med stort fokus på performance marketing.

Om Ofir

Ofir er en jobportal, hvor kandidater er på udkig efter det rigtige job, og en rekrutteringspartner for virksomheder på udkig efter den rigtige medarbejder – og sådan har det været siden 1996, hvor Ofir blev den første jobportal i Danmark. Hos Ofir arbejder man hver dag for at fjerne friktion i rekrutteringsprocesser, så kandidater og virksomheder kan mødes – og sammen komme nemmere videre.

Virksomheden er en del af mediekoncernen North Media A/S, der blev grundlagt i 1965. North Media leverer platforme til erhvervslivets kommunikation med forbrugerne. Koncernen har to forretningsområder: Last Mile omfatter virksomheden FK Distribution, der pakker og husstandsomdeler tilbudsaviser, lokalaviser mv. FK Distribution driver også den digitale tilbudsplatform minetilbud.dk. Forretningsområdet Digital Services omfatter foruden jobportalen Ofir.dk også lejeboligplatformen BoligPortal.dk, samt Bekey, der udbyder sikre, digitale adgangsløsninger til blandt andre distributører og hjemmeplejere. Flere af North Medias virksomheder er markedsledere. North Media beskæftiger samlet set 450 medarbejdere og ca. 10.000 omdelere.

Arbejdsstedet i Søborg har masser af frie parkeringspladser, og ligger tæt ved offentlig transport og gode cykelruter og på arbejdspladsen er der fitnesslokale, bordtennis samt en god portion sociale arrangementer, m.m. 

Om stillingen

Marketingchefen er ansvarlig for marketing og dermed for alle marketingindsatser i Ofir, herunder alle digitale marketingindsatser ift. hjemmesiden, digitale marketingindsatser på øvrige digitale kanaler samt alle øvrige marketingaktiviteter på relevante offline medier.

Du får det overordnede ansvar for udarbejdelse af Ofir’s marketingstrategi, tilhørende handlingsplaner samt alle understøttende marketingindsatser for Ofir’s segmenter, herunder specifikt:

  • Opbygge, vedligeholde og løbende optimering af automatiske kampagner på tværs af platforme, kundesegmenter og markeder.
  • Ansvarlig for rapportering på performance af kampagner og flows. Herunder analyse af indsigter med henblik på forbedring af performance via tracking værktøjer.
  • Være aktiv i opfølgning på adfærd før, under og efter alle kampagner. Herunder interesse i - og opfølgning på brugerrejse og konvertering.
  • Vidensdeling og præsentation af alle aktiviteter og planer overfor kollegaer på tværs af afdelinger.
  • Udvikle og udføre forretningsdrevne marketingkampagner, der øger kendskabet til Ofir’s løsninger og forståelsen for Ofir’s produkter med henblik på at skabe relevante nye leads.
  • Udvikle, planlægge og eksekvere marketingaktiviteter på både digitale medier som eksempelvis LinkedIn og Facebook samt eventuelt relevante offline medier, der styrker Ofir’s brand og understøtter de salgsrettede aktiviteter.
  • At sikre at alle marketingaktiviteter overholder lovgivningen og følger retningslinjerne i Ofir’s visuelle identitet og relaterede templates.

Systemmæssigt arbejdes er generelt i Google Marketing Platform, hvilket fordrer, at du er velbevandret i Google Analytics, Matomo, Google Tag Manager. Systemansvaret omfatter også implementering og drift af Marketing Cloud (Salesforce), herunder udvikling af marketing funnels & kortlægning af kunderejsen med dertilhørende touchpoints. Hvis du også har kendskab til Ahrefs, SEMRush, Google Search console og lignende systemer, så er det bestemt en fordel, idet vi forventer at du er teknisk stærk nok til at drive arbejdet med løbende at identificere værktøjer, der kan understøtte Ofir’s forretning og marketingindsatser.

Marketingchefen har desuden det overordnede ansvar for optimering og indhold på Ofir’s hjemmeside. Det kræver at man er i stand til konstant at optimere og forbedre sitets performance på baggrund af dataindsigter fra eksempelvis tracking af brugeradfærd på hjemmesiden, ROI-data til marketingoptimering, implementering og optimering af SEO, SEM, Google Ads mv. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingens Marketing Specialist. Derudover er der et tæt samarbejde med Produktafdelingen omkring opbygning, indhold, tilgængelighed, søgbarhed, brugervenlighed, nye funktionaliteter, automatiserede flows og integrationer til Ofir’s bagvedliggende forretningssystemer.

Endelig så har den digitale marketingchef ejerskab for udførelsen af den eksterne kommunikation i Ofir.

Stillingen har reference til Ofir’s Kommercielle chef, CCO Stephen Erik Becker

Din profil

Ofir er en ambitiøs virksomhed, så vi søger en ambitiøs og resultatorienteret digital marketingchef, der bliver overordnet ansvarlig for Ofir’s marketingstrategi og eksekveringen heraf, Stillingen kræver at du er teknisk velfunderet og har en bred viden om de digitale markedsføringsdiscipliner. Du er dog ikke alene om opgaven, for du får ansvaret for et lille marketingteam, hvor det er planen, at det med tiden vokser. Så det er vigtigt, at du både er vant til at lede en afdeling, der arbejder datadrevet, men også at du selv er eksekverende. Jobbet fordrer en nærværende, tydelig og ansvarlig leder, der er en holdspiller og samtidig både initiativrig og idérig, for succes i jobbet kræver, at man igennem velgennemarbejdede planer er i stand til at afsøge nye veje.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har 4-6 års erfaring fra en lignende stilling, og at du kan fremvise dokumenterede resultater fra din(e) tidligere ansættelse(r).

Hjemmesiden ofir.dk er omdrejningspunktet for virksomheden aktiviteter, så det er vigtigt, at du har erfaring med både opbygning af hjemmesider og optimering af kunderejser. Det kræver et stort drive, at du er initiativrig og er i stand til at gå nye veje.

Det kræver desuden gode samarbejdsevner og en udpræget forretningsforståelse, at blive en succes i stillingen, for man bliver tæt sparringspartner med virksomhedens Produkt - & Udviklingsafdeling.

Derfor er det vigtigt, at du besidder gode kommunikations- og præsentationsevner, således, at du på overbevisende vis kan formidle resultater og observationer, der har betydning for forretningen.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte
Jesper Christiansen på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736