Om FK Distribution
I over 60 år har FK Distribution været en del af hverdagen i de danske hjem. Det, der begyndte som klassisk omdeling, har udviklet sig i takt med markedet, forbrugerne og virksomhedernes behov. I dag handler virksomhedens rolle ikke kun om distribution, men om at skabe dokumenteret rækkevidde, effekt og reel forbindelse mellem afsender og modtager.
Hos FK Distribution distribuerer man tilbud, information og inspiration til millioner af danskere og hjælper virksomheder med at nå deres vigtigste målgrupper og opnå effekt. Med moderne løsninger som NejTak+ og et omfattende, landsdækkende distributionsnetværk er man en central del af forbindelsen mellem virksomheder og danskerne.
FK DIstributions styrke ligger i kombinationen af erfaring og fornyelse. Fra volumen til viden. Fra omdeling til medie. Man bygger på seks årtiers adgang til danskerne og bruger den indsigt til løbende at udvikle nye løsninger, der matcher et marked i konstant bevægelse.
FK Distribution beskæftiger omkring 420 funktionærer og produktionsmedarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg, samt 10.000 omdelere fordelt over hele landet.
Virksomheden er en del af North Media A/S.
Om stillingen
Som Distributionschef får du det overordnede ansvar for at lede en distributionsafdeling og sikre en effektiv og værdiskabende driftsledelse i Nordsjælland. Arbejdet foregår på FK Distributions kontor i Taastrup. Rollen har et tydeligt fokus på at levere en høj omdelingskvalitet til lavest mulige omkostninger, samtidig med at der skabes et motiverende arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere.
Du får ansvaret for både driften og personaleledelsen i afdelingen, herunder rekruttering, trivsel og samarbejde, og du vil desuden indgå i tværorganisatoriske projekter og samarbejder på tværs af organisationen.
I rollen har du det daglige ansvar for drifts- og personaleledelsen af distributionsafdelingen, hvor du arbejder målrettet med at sikre stabil drift, høj kvalitet i omdelingen og løbende optimering af processer og arbejdsgange. Du har ansvaret for, at distributionens koncepter samt fastlagte politikker, retningslinjer, forretningsgange og øvrige standarder efterleves i afdelingen. Samtidig arbejder du kontinuerligt med at optimere og effektivisere driften med henblik på at sikre de bedst mulige resultater i forhold til afdelingens KPI’er.
Som leder har du et stærkt fokus på medarbejderne. Du skal lede, motivere og skabe engagement hos afdelingens medarbejdere med henblik på at opbygge en stærk teamånd og høj medarbejdertrivsel. Du har ansvar for medarbejdernes kompetenceudvikling og for løbende at vurdere og justere medarbejderindsatser, så både den enkelte og afdelingen samlet når deres mål.
Derudover fungerer du som en aktiv kollegial sparringspartner for dine distributionschef-kolleger, hvor I sammen drøfter driftsmæssige udfordringer og udviklingsorienterede tiltag og projekter. Du bidrager til et professionelt og effektivt samarbejde gennem vidensdeling og ved at sikre en god mødestruktur i afdelingen samt styrke samarbejdet og fællesskabet gennem relevante aktiviteter.
Som distributionschef har du også ansvar for en række administrative og organisatoriske opgaver, herunder førstegodkendelse for afdelingen i relevante systemer samt oplæring og introduktion af nye medarbejdere i overensstemmelse med den fastlagte introduktionsplan.
Generelt forventes det, at du sikrer en hensigtsmæssig styring og udvikling af aktiviteterne inden for dit ansvarsområde. Det indebærer blandt andet fokus på kvalitet, omkostningsstyring og vidensdeling samt et aktivt bidrag til et stærkt og sundt samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig forventes det, at du arbejder i overensstemmelse med virksomhedens værdier og principper samt overholder gældende love og bestemmelser relateret til stillingen.
Din profil
Du er en tydelig og engageret leder, der trives med at lede, delegere og motivere en afdeling af medarbejdere inden for klart definerede rammer, mål og opgaver. Du arbejder struktureret og målrettet med målstyring og definerede nøgletal og har en naturlig evne til at omsætte mål til konkrete handlinger i hverdagen. Samtidig kommunikerer du målsætninger klart og formår at prioritere opgaver effektivt og med gennemslagskraft.
Du er vant til at facilitere møder og skabe involvering blandt medarbejderne, eksempelvis gennem tavlemøder og andre driftsnære dialogformer. Derudover har du erfaring med at gennemføre forskellige typer medarbejdersamtaler og med at rekruttere nye medarbejdere til din egen afdeling.
Du har en god forståelse for din ledelsesret og -pligt samt de grundlæggende principper inden for personalejura, som du anvender i din daglige ledergerning.
Som person arbejder du proaktivt, løsningsorienteret og selvstændigt, og du bidrager gerne som sparringspartner og mentor for andre i organisationen. Du er engageret, positiv og forandringsparat, samtidig med at du fremstår velovervejet, handlekraftig, stabil og pålidelig i din ledelsesstil. Du formår at håndtere både konflikter og trivselsmæssige udfordringer blandt medarbejdere på en konstruktiv måde.
Endelig behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale og kan begå dig professionelt i en organisation, hvor samarbejde og tydelig kommunikation er afgørende.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736.