Om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden, stiftet 1996 af overlæge Jes Gerlach, er Danmarks største organisation for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. De kæmper for, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv. Det gør den i dag for alt for mange børn, unge, voksne og ældre. I en grad, og i et tempo, der gør, at der skal handles nu, så udviklingen stoppes.
Psykiatrifonden er en privat organisation med cirka 100 medarbejdere, 170 frivillige rådgivere og over 27.000 faste støttemedlemmer, der sikrer arbejdet for, at alle mennesker med psykisk sygdom får adgang til den støtte og behandling, de har krav på og behov for - i tide.
Psykiatrifonden hjælper hvert år tusindvis på deres rådgivningslinje. De lytter og løfter deres problemer og er den samlende stemme, der lægger pres på politikerne og sikrer fokus på høj kvalitet i behandling.
Alt sammen med det ene mål - at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv.
Om stillingen
Som kommunikationsdirektør i Psykiatrifonden får du det overordnede strategiske og ledelsesmæssige ansvar for fondens samlede kommunikation og public affairs. Du indgår i en trepersoners direktion sammen med fondens CEO og økonomidirektør og bliver en central sparringspartner i forhold til fondens samlede retning, prioriteringer og samfundsmæssige gennemslagskraft.
Du har ansvar for at udvikle og eksekvere en ambitiøs kommunikations- og public affairs-strategi, der styrker Psykiatrifondens position som en markant og troværdig stemme i den offentlige debat om psykisk sygdom. Stillingen omfatter både strategisk interessevaretagelse, politisk kommunikation, pressearbejde og kampagner samt intern og ekstern kommunikation på tværs af platforme.
Som kommunikationsdirektør leder du kommunikations- og PA-funktionerne og sikrer et tæt samspil med resten af organisationen, herunder afdelingen for viden og udvikling, fundraising og rådgivning. Du skal kunne omsætte faglig viden og menneskelige historier til klar, engagerende og effektfuld kommunikation og støttebudskaber, der skaber opmærksomhed, indflydelse og konkrete resultater – til gavn for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
Din profil
Vi søger en erfaren og strategisk stærk leder med solid ledelseserfaring og dokumenterede resultater inden for kommunikation og public affairs. Du har indgående kendskab til det sundhedspolitiske område og stor erfaring med interessevaretagelse – gerne fra en politisk styret organisation, en interesseorganisation, NGO eller beslægtet kontekst.
Du bruger dit helhedssyn og formår at skabe sammenhæng mellem hele organisationens strategiske mål, kommunikationsindsatser og politiske dagsordener, så alle aktiviteter understøtter den fælles retning. Du formår at omsætte komplekse politiske og faglige dagsordener til klare prioriteringer, skarpe budskaber og målbar gennemslagskraft. Samtidig trives du i rollen som synlig og tillidsvækkende leder for en afdeling på cirka 15 medarbejdere med høj faglighed, hvor du formår at sætte retning, skabe sammenhæng og udvikle både mennesker og kompetencer.
Som person er du analytisk, relationelt stærk og besidder en god portion politisk tæft. Du navigerer sikkert i krydsfeltet mellem faglighed, medier, politik og civilsamfund og opbygger troværdige relationer til beslutningstagere, samarbejdspartnere og interessenter. Du kommunikerer klart, engagerende og med autoritet – både skriftligt og mundtligt – og motiveres af at skabe reel samfundsmæssig forandring.
Endelig deler du Psykiatrifondens værdier og engagement i psykisk sygdom og -sundhed og ser kommunikation og public affairs som afgørende redskaber til at forbedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen fra Primetime People på enten jch@primetime.dk eller på mobil 2020 3736.