Om Summerbird
Summerbird blev grundlagt i 1986 som et kompromisløst oprør mod tilsætningsstoffer og kunstige smagsforstærkere. Visionen var klar fra begyndelsen: at skabe chokolade baseret på naturens bedste råvarer – Only Nature’s Ingredients, som der stod på den allerførste æske med chokoladesommerfugle. I dag er Summerbird internationalt anerkendt for sine innovative, økologiske chokoladeprodukter. Med samme pionerånd og kompromisløse tilgang til smag fortsætter virksomheden jagten på den fuldendte smagsoplevelse – drevet af håndværk, passion og naturens egne ingredienser.
Summerbird er nu midt i en international ekspansion med fokus på skandinavien og Tyskland og her skal online både være den store motor og brandbuilder.
Om stillingen
Som Online og eCommerce Manager hos Summerbird Organic indtager du rollen som digital købmand med et skarpt kommercielt mindset og en dyb forståelse for, hvad der driver online salg. Du får det overordnede ansvar for virksomhedens digitale salgskanaler og skal sikre, at performance, brugeroplevelse og brand hænger uløseligt sammen – fra første klik til gennemført køb.
Du arbejder datadrevet og har et sikkert greb om, hvordan indsatser omsættes til målbare resultater. Du forstår effekten af dine initiativer – hvad enten det handler om konverteringsoptimering, kampagner, sortimentsprioritering eller marketingaktivering – og du navigerer hjemmevant i nøgletal som trafik, konverteringsrate, gennemsnitlig basket size og CLV.
Du bliver en del af et lille digitalt team som udover dig selv også inkluderer en grafiker, som har ansvaret for det visuelle udtryk. Derudover arbejder du tæt sammen med marketing.
Stillingen kræver, at du er teknisk velfunderet og trives i krydsfeltet mellem forretning og teknologi. Du forstår den tekniske kompleksitet bag en moderne eCommerce platform og kan agere kvalificeret sparringspartner for både interne stakeholders og eksterne bureauer. Sammen driver I udvikling, optimering og implementering af nye funktionaliteter og forbedringer.
Med samme kompromisløse tilgang, som kendetegner Summerbirds produkter, arbejder du struktureret og ambitiøst med at videreudvikle den digitale forretning. Målet er klart: at skabe en digital købsoplevelse i særklasse – og sikre fortsat kommerciel vækst med respekt for brandets kvalitet og position.
Stillingen er geografisk placeret i København og man refererer direkte til CEO Mikael Grønlykke.
Din profil
Du har dokumenteret erfaring med at opbygge, udvikle og skalere succesfulde eCommerce løsninger – og kan fremvise konkrete resultater, hvor vækst og lønsomhed er gået hånd i hånd. Du tænker som en digital købmand og motiveres af at skabe en sund forretning, hvor hver indsats bidrager med målbar værdi.
Du arbejder naturligt datadrevet og ved præcis, hvilke KPI’er der driver en lønsom onlineforretning. Trafik, konverteringsrate, basket size og marginer er ikke blot tal – det er styringsredskaber, som du aktivt bruger til at prioritere indsatser og optimere performance. Samtidig har du solid erfaring med prissætning og forstår balancen mellem brandposition, efterspørgsel og indtjening.
Du har teknisk flair og trives med en hands-on tilgang. Du behøver ikke selv at kode, men du forstår arkitekturen bag eCommerce platforme, integrationer og dataflows og kan udfordre og kvalificere både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du evner at omsætte forretningsbehov til klare krav og sikre fremdrift i udviklings- og optimeringsprojekter.
Som person er du struktureret, ambitiøs og kvalitetsbevidst. Du arbejder selvstændigt, men formår samtidig at skabe stærke relationer på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt: du deler ambitionen om at udvikle en digital forretning, hvor kompromisløs kvalitet og kommerciel styrke går hånd i hånd.
Du evner at udvikle og optimere onlineforretningen med respekt for den samlede kanalstrategi, herunder samspillet mellem eCommerce, egne butikker og forhandlere.
Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med skalering af eCommerce uden for Danmark, særligt Tyskland.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736.