Om Politiken
Siden 1884 har Politiken været en markant stemme i dansk presse og en aktiv del af samfundsdebatten. Politiken handler om mennesket. Om magten. Om menneskets forhold til magten – og om magtens forhold til mennesket. Avisen tager udgangspunkt i de omstillinger, der præger den moderne verden, med en grundlæggende tro på, at ting kan blive bedre – og bedre endnu.
Politikens tilgang til verden bygger på åbenhed, frisind og sanselighed, og journalistikken er båret af både magtkritik og fortællelyst. Inden for kerneområderne Kultur, Debat og Samfund leverer Politiken hver dag udfordrende, engagerende og troværdig journalistik, der skaber indsigt, perspektiv og debat.
På Politiken er mod og fornyelse en del af kulturen. Her accepteres fejl som en nødvendig forudsætning for udvikling, og ambitionen er altid at turde tænke nyt og gå forrest. Politiken er derfor mere end en avis – det er både en samfundsinstitution og en kulturinstitution. En arbejdsplads drevet af nysgerrighed, kvalitet og stærke fortællinger.
Politiken er: Den levende avis.
Om stillingen
Som Stabschef får du en central rolle i at sikre fremdrift, koordinering og eksekvering af Politikens strategiske ambitioner i tæt samarbejde med chefredaktionen og den kommercielle direktion i JP/Politikens Hus. Rollen kræver en person, der både kan arbejde strategisk og operationelt, og som trives i krydsfeltet mellem ledelse, forretning, journalistik og organisationsudvikling.
Du bliver en betroet sparringspartner for chefredaktionen og får ansvar for at omsætte strategiske visioner til konkrete handlingsplaner, processer og prioriterede initiativer. Samtidig forventes du at følge op på fremdrift, sikre struktur i implementeringen og skabe transparens gennem løbende rapportering og opdateringer til ledelsen.
Stillingen indebærer koordinering af interne processer, udarbejdelse af beslutningsoplæg, bestyrelsesmateriale og ledelsespræsentationer samt planlægning og facilitering af workshops, seminarer og ledermøder. Du vil få en vigtig rolle i at sikre sammenhæng mellem redaktionelle og kommercielle prioriteter samt understøtte udviklingen af effektive arbejdsprocesser og governance-strukturer.
Rollen rummer et bredt ansvar for organisering, styring og udvikling af både redaktionelle og administrative processer, herunder struktur og opfølgning på det redaktionelle årshjul. Der vil samtidig være fokus på at sikre fremdrift i tværgående strategiske projekter og understøtte en stærk intern kommunikation på tværs af organisationen.
Stillingen er placeret tæt på den øverste ledelse og giver en unik mulighed for at få indflydelse på implementeringen af Politikens strategiske retning i en periode præget af udvikling og forandring. Det er en rolle med stor eksponering, mange kontaktflader og et betydeligt ansvar, hvor evnen til at skabe overblik, koordinere komplekse processer og sikre høj kvalitet i leverancer er helt afgørende.
Fra august 2026 introduceres en ny organiseringsmodel i JP/Politikens Hus, hvor koncernens B2C- og B2B-aktiviteter samles og drives i en matrix- og partnermodel på tværs af organisationen. Det stiller krav til evnen til at navigere smidigt i en kompleks organisatorisk struktur med mange interessenter og samarbejdsflader. Som Stabschef får du en vigtig rolle i at understøtte koordinering og prioritering mellem de to centrale forretningsområder – særligt B2C, men også B2B – herunder bidrage til forberedelse, opfølgning og forhandling af budgetter samt sikre sammenhæng mellem strategiske, redaktionelle og kommercielle mål på tværs af koncernen.
Din profil
Du er en stærk relationsskaber med høj organisatorisk forståelse og trives i en rolle med mange interessenter, skiftende dagsordener og tæt kontakt til den øverste ledelse. Du evner at begå dig naturligt på tværs af en kompleks organisation og formår at skabe fremdrift og følgeskab gennem samarbejde, struktur og tydelig kommunikation.
Du arbejder proaktivt, selvstændigt, tager ansvar og motiveres af at drive processer fra idé til eksekvering. Samtidig har du en naturlig nysgerrighed og et højt ambitionsniveau, der gør dig i stand til at navigere sikkert i et miljø præget af højt tempo, store ambitioner og mange parallelle projekter.
Du har stærke analytiske og kommunikative kompetencer og er vant til at omsætte strategiske målsætninger til konkrete initiativer, opfølgning og beslutningsgrundlag. Det falder dig naturligt at skabe struktur, koordinere komplekse processer og sikre fremdrift i projekter med mange afhængigheder og interessenter.
Derudover er du skarp på stakeholder management og formår at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af både redaktionelle, kommercielle og administrative funktioner. Du er komfortabel med at udarbejde præsentationer, briefinger og ledelsesmateriale på højt niveau og har sans for både kvalitet, detaljer og timing.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en rolle tæt på ledelsen – eventuelt fra mediebranchen, konsulentbranchen eller en anden organisation med høj kompleksitet og mange kontaktflader. Det er en fordel, hvis du har kendskab til mediebranchen og forståelse for samspillet mellem redaktionelle ambitioner og kommercielle mål.
Du bringer sandsynligvis metodiske og procesorienterede værktøjer med dig, eksempelvis fra konsulentverdenen, og evner at skabe struktur uden at skabe unødig kompleksitet. Samtidig er du pragmatisk, handlekraftig og motiveres af at få ting til at ske.
Stillingen vil appellere til en profil, der er fagligt ambitiøs og måske på vej mod næste skridt i karrieren – en person med potentiale, gennemslagskraft og lyst til at få indflydelse i en organisation, der både former og udfordrer den offentlige samtale i Danmark.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736.